Sortfigurs-keramik (græsk: μελανόμορφα, tr. melanomorpha) var en græsk teknik og stil indenfor antikkens græske keramik. Stilen er karakteriseret ved at figurerne på vasen er sorte og baggrunden rødlig (lerets farve), deraf navnet sortfigursvaser. Detaljerne på vaserne, såsom munde, øjne, tøjfolder mm., er indridsede, og der er anvendt forskellige dækfarver – for det meste hvid og rød.
Teknikken opstod omkring 700 f.Kr. i byen Korinth, og den fortsatte med at være hyppigt anvendt til omkring begyndelsen af 500-tallet f.Kr. hvor rødfigurs-stilen tog over. Derefter blev der fremstillet mindre mængder af sortfigurskeramik. Produktionen fortsatte dog frem til det 2. årh. f.Kr.
De store centre for produktionen var først byen Korinth på Peloponnes nordkyst, og derefter Athen. Men sortfigursvaserne blev også fremstillet i f.eks. Lakonien, Boiotien, det østlige Grækenland og Italien. Og de græske sortfigursvaser var eksempelvis meget populære på det etruskiske marked. Arkæologer har gennem tiderne fundet mange græske vaser i Etrurien – særligt i grave.